Hos Tandklinikken Nørretorv i Ringsted har vi stor erfaring med paradentosebehandling. Vi diagnosticerer sygdommen, behandler den professionelt og vejleder dig i, hvad du selv kan gøre for at holde sygdommen nede.
Hvad er paradentose, og hvad skal du være opmærksom på?
Paradentose er en betændelse i tandkødet, som uden paradentosebehandling kan forårsage store skader. I værste fald kan en ubehandlet paradentose få dine tænder til at løsne sig og falde ud. Sygdommen giver som regel ikke symptomer, før tilstanden er meget fremskreden, og det er derfor meget vigtigt, at du går regelmæssigt til tandlæge, så det kan blive opdaget i tide, og du kan modtage den rette paradentosebehandling.
Hvad du selv kan gøre for at undgå sygdommen?
Ud over at gå regelmæssigt til tandlæge er det vigtigt, at du til dagligt holder en god tandhygiejne.
Du kan på daglig basis forebygge sygdommen ved at børste dine tænder grundigt og supplere med tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørste.
Har du allerede fået paradentose, er den daglige tandpleje også en del af din paradentosebehandling.